Om os
Hvem er vi?
Vi er en lille virksomhed bestående af Louise (mig) og Paw. (Min mand) Jeg udvikler opskrifter og laver sæberne. Paw står står for ALT det tekniske. Vores sæbeværksted ligger i Randers, og her bliver de luksuriøse sæber lavet med de allerbedste råvarer som der overhovedet kan findes. Jeg bestræber mig på, at alle råvarer er økologiske. Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten af råvarerne.
Alle sæberne indeholder naturlige ingredienser af bedste kvalitet.
Alle sæberne er koldtrørte, så næringstoffer er bevaret bedst muligt.
Alle sæberne er med naturlig duft. De dufter kun af de olier eller krydderier der er tilsat.
Alle sæberne er 100 procent håndlavet, hvilket kan betyde at udseendet kan variere fra sæbe til sæbe.
Det startede som en lille bitte hobby for nogle år siden, hvor jeg sammen med en veninde lavede sæber. (Se billedet i bunden). Herefter begyndte jeg selv at lave flere sæber som jeg forærede væk til venner og familie.
Sidste vinter havde jeg ikke flere af mine egne sæber, og måtte købe almindelig flydende håndsæbe. Mine hænder tog fuldstændig skade og jeg fik frostsprængninger på mine knoer, som jeg nær aldrig var sluppet af med igen. Jeg måtte ud og finde mig en god håndcreme og smøre mine hænder ind efter hver eneste vask! Det føltes som en skrue uden ende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor mange der mon stod i samme situation som mig med tørre hænder og en større udgift på håndcreme, der i sidste ende også udtørrer hænderne.
Det var lige der jeg sagde til min mand, at jeg godt kunne tænke mig at lave sæber igen og sælge dem. Ingen skulle være tjent med dårlige håndsæber!
Der gik ikke lang tid, før han havde sat en hjemmeside op og alt det der følger med en hjemmeside. Jeg håber den er brugervenlig for dig, der er inde og kigge. Uanset om du bestemmer dig for at prøve at købe en sæbe eller ej, er jeg glad for at du har taget dig tid til at læse om personerne bag sæberne.
Hvis du har lyst kan du følge mig på instagram ved at klikke her!
Kærlig hilsen Louise Klingenberg.